Hvad er bredbånd? De fire teknologier forklaret

Fibernet: lys i glas

En glastråd, tyndere end et hår, fra vejskabet til en boks på din væg; data sendes som lys. Det giver samme hastighed op og ned (op til 1000/1000 Mbit/s), en linje, der er din egen, og en svartid på 2–8 ms. Kræver, at netejeren har gravet i vejen. Det er den nyeste teknologi og den, alt andet måles mod; hvorfor står i er fibernet godt.

Kabel-tv-net (coax): tv-kablet brugt til internet

Det kobberkabel, der oprindeligt bragte tv ind i lejligheden. Høj download (op til 1000 Mbit/s), men upload på 10–100 Mbit/s, og kapaciteten deles mellem alle på samme kabelsegment — så det bliver langsommere kl. 20. Findes især i etageejendomme og ældre kvarterer i byerne, sælges af YouSee og Norlys på hver deres net. Se internet via tv-stik.

Telefonstik (DSL): kobbertråden fra fastnettet

Den ældste. Hastigheden falder med afstanden til centralen — tæt på op til 100 Mbit/s, langt ude en brøkdel — og upload er 1–20 Mbit/s. Netejerne lukker kobberet ned, efterhånden som fiberen når frem. Sidste udvej, og kun uden binding; se internet via telefonstik.

Mobilt bredbånd (4G/5G): en router med SIM-kort

Ingen kabel: en router i stikkontakten fanger nærmeste mast og deler forbindelsen som WiFi. 5G giver "op til" 1000 Mbit/s ned og 20–100 op, 4G 20–150 ned. Hastigheden afhænger af signal og af, hvor mange der deler masten; svartiden er 15–40 ms og svinger; de fleste abonnementer har dataloft. Til gengæld ingen installation og én pris i hele landet. Se hvad er mobilt bredbånd.

Bredbånd har to slags aktører, og forvirringen mellem dem er den mest almindelige grund til at ringe til den forkerte. Netejeren ejer kablet i jorden eller masten på bakken — TDC NET, Norlys, Ewii, Fibia og de andre energiselskaber på fiber; TDC NET og Norlys på kabel-tv; TDC NET, Telenor/Telia og 3 på mobil. Udbyderen sælger dig abonnementet og leverer internettet gennem netejerens infrastruktur. Nogle er begge dele; en udbyder som Hiper ejer intet net og sælger på flere.

Det betyder to ting for dig. Netejeren afgør, om du kan få en teknologi; udbyderen afgør, hvad den koster. Og på et åbent net — TDC NETs fiber, store dele af Norlys' og Fibias — sælger flere udbydere det samme kabel og konkurrerer om dig; på et lukket net er der én. Det er derfor, prisen på fiber varierer fra vej til vej, mens 5G koster det samme overalt: mobilnettene er netejernes egne, og de sælger selv eller gennem faste partnere til én pris. Hvem der sælger på hvilke net, og hvordan du vælger mellem dem, står i hvilken udbyder af fibernet skal jeg vælge.

Frem for at gentage de officielle dækningstal spurgte vi udbydernes egne systemer på én adresse pr. gade i 43 byer — 765 adresser, 16. september 2026. Spørgsmålet var, hvad mindst én af de udbydere, vi sammenligner, ville sælge dér.

Det er en stikprøve, ikke en optælling, og den vægter byerne, hvor vi har sider. Men den måler det, et adresseopslag måler — hvad du faktisk kan købe — og ikke hvad netejerne har indberettet som "muligt". Det er forskellen på et dækningskort og et svar.

Andelene overlapper — mange adresser har både fiber og kabel — og en lav andel betyder, at vores udbydere ikke havde teknologien på de adresser, ikke at den ikke findes. Det store billede stemmer med de officielle opgørelser: fiber er normen uden for de gamle bykerner, kabel holder ved i etagebyggeriet, og 5G er det, der dækker hullerne. Hvor godt fiber er dækket by for by, står i kan jeg få fibernet.

Udbyderne sælger på ét tal — download i Mbit/s — og det er det mindst interessante af tre.

• Download (Mbit/s) er det, du henter. Netflix anbefaler 5 Mbit/s til HD og 15 til 4K pr. skærm, så selv 100 Mbit/s rækker til flere skærme. Hastighed betyder noget, når mange ting sker samtidig, og når du henter store filer.
• Upload er det, du sender: videomøder (4 Mbit/s), backup, egne videoer. Fiber giver samme tal som download; kabel og mobil en brøkdel. Arbejder du hjemme, er det tallet, du skal se på — og det, reklamerne ikke viser.
• Svartid (ping) er, hvor længe et signal er om at komme frem og tilbage. Fiber få millisekunder, mobil markant mere og svingende. Gaming og møder mærker det; streaming gør ikke.

Én regel til at binde de tre sammen: læg sammen, hvad I laver samtidig — ikke hvad I laver i alt — og gang med to for WiFi og spidsbelastning. Det tal er jeres behov, og det er typisk langt under det, reklamerne foreslår. Hastighedstesten måler linjen, ikke behovet; routerens statistik en hverdagsaften måler behovet.

Og så det fjerde, som ingen skriver på æsken: deling. Kabel-tv-net og mobilnet deler kapaciteten med alle på segmentet eller masten, så "op til" er et bedste tilfælde om formiddagen. Fiber er din egen linje og holder tallet kl. 20. Hvor mange Mbit du faktisk har brug for, regner hvilken internethastighed skal jeg vælge ud for din husstand.

Først var der telefonnettet. Modemet ringede op, optog linjen og gav nogle få kilobit; "bredbånd" var det, der kom efter: DSL over samme kobbertråd, altid tændt, hundrede gange hurtigere. Så fandt kabel-tv-selskaberne ud af, at deres koaksialkabel kunne bære internet ved siden af tv'et, og kabel-tv-nettet blev den anden vej ind i byerne. Fibernet begyndte som energiselskabernes projekt — de gravede alligevel til el og fjernvarme og lagde tomrør med — og blev landsdækkende, da TDC NET begyndte at grave i byerne. Mobilt bredbånd var længe en nødløsning på 3G og 4G; med 5G blev det et reelt alternativ til fast forbindelse.

Det efterlader Danmark med fire net oven på hinanden, lagt af forskellige ejere i forskellige årtier, og det er derfor, to naboveje kan have helt forskellige muligheder. Kobberet lukkes nu ned, efterhånden som fiberen når frem; kabel-tv-nettet bliver, hvor det ligger, men udbygges ikke; fiber og 5G er de to, der vokser. Om ti år er spørgsmålet "hvad er bredbånd" formentlig et spørgsmål om fiber eller mobil — og ikke meget andet.

Samme ord, tre forskellige udgangspunkter.

Lejlighed i byen

Ofte kabel-tv-net fra ejendommens antenneanlæg, og fiber hvis ejendommen er tilsluttet. Beslutningen om fiber ligger hos ejeren eller bestyrelsen, ikke hos dig; spørg, om ejendommen er på et net, før du bestiller. Er der kun kabel, er det godt nok til streaming og surf; 5G er alternativet, hvis du ikke må trække kabler.

Parcelhus

Her er fiberen oftest i vejen, og valget er enkelt: fiber, hvis den er der, med tilslutning som regel gratis. Mangler den, er der interesseliste, betalt gravning eller 5G, mens du venter. Fordelen ved et hus er, at du selv bestemmer — og selv skal huske at bede teknikeren sætte boksen midt i huset, ikke i bryggerset.

Landet

Fiberen ruller ud i landdistrikterne nu, ofte med tilskud, men langt fra overalt. Indtil da er 5G eller 4G med en udendørs antenne det, der virker; DSL er sidste udvej. Skriv dig på netejerens interesseliste — det er den liste, de graver efter — og vælg imens noget uden binding. Internet på landet gennemgår mulighederne adresse for adresse.

1. Slå adressen op. Det afgør, hvilke teknologier og udbydere der overhovedet er i spil. Et postnummer siger ingenting; to naboveje kan have forskellige net.
2. Vælg teknologi: fiber, hvis du kan. Kabel, hvis der ikke er fiber, og du mest streamer. 5G, hvis intet andet er lagt, eller det er midlertidigt eller til et sommerhus. Sammenligningen står i bredbånd eller fibernet.
3. Vælg hastighed efter husstanden, ikke efter reklamen. De fleste bruger ikke over 300 Mbit/s, og forskellen op til 1000 er ofte den største post på regningen.
4. Vælg udbyder på første års pris og Trustpilot. Linjen er netejerens og den samme, uanset hvem der sælger den; det, du vælger imellem, er pris, binding, router og service.

Hele ordforrådet — Mbit, ONT, ping, coax, PON, mesh — er forklaret kort i internetordbogen, hvis et af ordene her var nyt.