Internet via tv-stik: hvad kabel-tv-nettet kan, og hvad det koster

Kabel-tv-nettet er et koaksialkabel — en kobberleder med skærm omkring — der oprindeligt blev lagt for at fordele tv-kanaler fra en central til tusindvis af hjem. Der er plads til mere i kablet end tv-kanalerne bruger, og den plads bruges til internet: modemet i dit stik taler med en central på netejerens side over frekvenser, tv'et ikke bruger. Det er derfor, du kan have tv og internet i samme stik, og derfor internettet ikke forstyrrer kanalerne.

Kablets opbygning forklarer også de to begrænsninger. Det er bygget til at sende ud til mange (tv), så der er langt mere plads nedad end opad — deraf den lave upload. Og det er et træ, ikke en stjerne: ét kabel fra centralen forgrener sig til hele vejen eller opgangen, så alle på segmentet deler den samme kapacitet. Om formiddagen får du tæt på det, du betaler for; kl. 20, når naboerne streamer, får du din andel. Fiber er bygget modsat — en tråd pr. hus, samme plads begge veje — og det er hele forskellen, som bredbånd eller fibernet gennemgår.

Hvad kan det så i praksis?

Til streaming og surf: alt. En 4K-stream bruger 15 Mbit/s, så selv et lavt kabeltrin rækker til flere skærme. Til et enkelt videomøde (4 Mbit/s op): fint. Til to møder og en backup samtidig: det kniber, og det er upload, der kniber. Til gaming: brugbart (8–20 ms), men med aftenens jitter. Til en hjemmeserver eller den, der uploader video: nej — dér er fiber det eneste rigtige.

På de 765 adresser, vi tjekkede i 43 byer, svarede udbyderne med kabel-tv-net på 10 % og med fiber på 74 %. Kabel er koncentreret dér, hvor kabel-tv blev lagt i sin tid: etageejendomme, rækkehuse og ældre parcelhuskvarterer i de større byer. I København fandt vi det oftere end fiber i de tætte bydele; i provinsbyerne, hvor energiselskaberne har gravet fiber, er det sjældnere.

Byerne viser mønstret tydeligt. I København svarede udbyderne med kabel-tv-net på 19 % af de tjekkede adresser og med fiber på 31 %; i Aarhus kabel 6 % og fiber 61 %; i Odense kabel 33 % og fiber 78 %. Tallene er stikprøver på nogle snese adresser pr. by, så læs dem som retning, ikke som facit — men retningen er den samme overalt: jo tættere byggeriet, jo mere kabel; jo nyere kvarteret, jo mere fiber.

Og en del adresser har begge dele. På dem er valget enkelt: fiber, ved samme pris, hver gang — symmetrisk, udelt, lavere svartid. Kabel vinder kun, når fiber ikke findes, eller når kablet er markant billigere over første år. Om der er fiber i din vej, og hvad der ellers er, står i kan jeg få fibernet; en lav andel i vores stikprøve betyder, at vores udbydere ikke havde teknologien på de adresser, ikke at den ikke findes.

Bliver kabel-tv-nettet udbygget?

Nej — det vedligeholdes og opgraderes i kapacitet, men der lægges ikke nyt koaksialkabel. Dér, hvor fiberen kommer til en ejendom med kabel, skifter beboerne over tid, ikke fordi kablet holder op, men fordi fiberen er bedre til samme pris. Så et kabelabonnement er et godt "indtil videre" — og et argument for ikke at binde sig længere end nødvendigt. Fremtidens internet gennemgår, hvor det bærer hen.

Langt de fleste kabel-tv-stik sidder i etageejendomme, og dér er der et led mere: ejendommens aftale. Nogle ejendomme er tilsluttet netejerens kabelnet direkte, lejlighed for lejlighed, og så bestiller du som alle andre. Andre har et fælles antenneanlæg, hvor en antenneforening eller boligforeningen har én aftale med netejeren for hele ejendommen — ofte med tv-pakke og internet samlet og trukket over huslejen eller fællesudgifterne.

Det afgør tre ting. Om du overhovedet kan bestille selv (i en fælles aftale er det foreningen, der er kunden). Hvad du betaler (fællesaftaler er tit billigere pr. lejlighed, men du betaler for tv, du måske ikke ser). Og hvornår du kan komme ud (fællesaftaler kan have længere løbetid end de seks måneder, der gælder for private abonnementer). Spørg bestyrelsen eller administrator, hvilken model ejendommen er på, før du bestiller — og spørg samtidig, om ejendommen står på en fiberliste. Det er det spørgsmål, der flytter mest.

Kabelinternet sælges i trin, der ligner fiberens — typisk fra omkring 100 Mbit/s til 1000 — men med to forskelle, du skal købe efter. Upload følger ikke med op: et højt kabeltrin giver stadig 10–100 Mbit/s op. Og "op til" gælder et tomt segment: kl. 20, når vejen eller opgangen streamer, får du din andel af den fælles kapacitet, og den kan ligge et godt stykke under trinnet.

Derfor er rådet på kabel det modsatte af på fiber. På fiber vælger du trin efter behov, fordi du får det, du køber. På kabel bør du teste, hvad dit segment leverer en hverdagsaften, før du vælger trin — for et højt trin, der alligevel ender på aftenens loft, er penge for ingenting. Har du kabel i dag, så kør en hastighedstest kl. 11 og kl. 20 med kabel i modemet; er forskellen stor, er segmentet belastet, og et højere trin hjælper ikke. Hvordan du tester rigtigt, står i test din internethastighed.

Kan jeg beholde tv gennem samme stik?

Ja — internet og tv bruger forskellige frekvenser i samme kabel, så det ene forstyrrer ikke det andet. Det kræver dog, at stikket fordeles rigtigt: modemet skal have det første, direkte udtag, og tv'et kan sidde på en fordeler efter. En billig fordeler før modemet dæmper signalet og koster hastighed. Og dropper du tv-pakken, ryger internettet ikke med; det er to produkter, der bare deler kabel.

1. Bestil hos netejeren. Opslaget viser, om stikket er på et net. Vælg trin efter husstanden — ikke efter "op til"; aftenens tal er lavere.
2. Modemet kommer med posten. Ingen tekniker, medmindre stikket er dødt eller ejendommens anlæg skal justeres. Sæt modemet i antennestikket og strøm til.
3. Vent på aktivering. Netejeren registrerer modemet centralt; det tager fra minutter til en dags tid. Lysene på modemet viser, hvornår det taler med nettet.
4. Sæt din router i modemet — eller brug modemets indbyggede WiFi, hvis det har det. Er lejligheden lang eller huset i to plan, gælder de samme regler som på fiber: routeren midt i boligen, faste enheder på kabel. Router til fibernet gælder også her.
5. Test kl. 11 og kl. 20. Det er forskellen mellem de to tal, der fortæller, hvor belastet dit segment er — og om det trin, du valgte, er det rigtige.

Et forbehold om stikket: er antennestikket gammelt, delt med et tv gennem en fordeler, eller forlænget med et tyndt kabel, taber signalet sig, og modemet får en dårligere linje, end nettet leverer. Sæt modemet i det første stik i boligen, direkte, med et ordentligt koaksialkabel. Det er den mest almindelige "fejl" på kabelinternet, og den er gratis at rette.

• Der er fiber i vejen: fiber. Symmetrisk (1000 Mbit/s op mod 100 på kabel), udelt, 2–8 ms — og i kampagne ofte billigere. Der er ingen situation, hvor kabel er bedre ved samme pris.
• Kun kabel, ingen fiber: kabel, hvis I mest streamer, surfer og holder et møde i ny og næ. Det er bedre end 5G som fast forbindelse, fordi det ikke afhænger af signal gennem vægge og typisk ikke har dataloft.
• Kun kabel, men hjemmearbejde med mange møder eller upload: kabel nu, fiber så snart ejendommen kan tilsluttes — og tal med bestyrelsen om det. Er upload et dagligt problem, er 5G med godt signal nogle gange bedre op end kabel; test det.
• Hverken kabel eller fiber: 5G, eller DSL som sidste udvej — se internet via telefonstik.
• Midlertidigt, lejebolig, sommerhus: 5G, uden binding. Kabelabonnementer binder ofte i seks måneder.

Og hvis du er i tvivl mellem to af dem på samme adresse, så regn på hele første år for begge — kampagnemåneder × kampagnepris + resten × normalpris + oprettelse og forsendelse — og læg det, du ved om aftenen, oveni: kabel til aftenens målte tal, fiber til det solgte. Det er sjældent et tæt løb, når begge tal ligger på bordet. Adressesøgningen viser alle tre teknologier med første års pris for din vej, så du slipper for at gætte.

Fællesnævneren: kabel-tv-nettet er godt nok til det meste og bedst til ingenting. Det er derfor, det er et fornuftigt valg, når det er det eneste — og et dårligt, når fiberen ligger ved siden af.