Indhold på denne side▾
Kort fortalt
Opdateret 16. september 2026
- Udbyderne svarede med fibernet på 74 % af de 765 adresser, vi tjekkede i 43 byer den 16. september 2026 — men spændet går fra 6 byer med fiber på hver eneste adresse til Ikast, hvor ingen af vores udbydere havde fiber på de tjekkede adresser.
- Et adresseopslag hos udbyderen eller hos os giver svaret for netop din vej. Et postnummer siger ingenting: i København fandt vi fiber på 31 % af adresserne, fordi mange etageejendomme har kabel-tv-net i stedet.
- Svaret er ét af tre: fiber i vejen (gratis tilslutning, bestil i dag), planlagt (skriv dig på interesselisten) eller ikke planlagt (bed om en pris, eller vælg 5G eller kabel indtil videre).
- Er der fiber i vejen, går der typisk to til seks uger fra bestilling til tændt forbindelse; selve installationen af fiberboksen tager en time eller to.
Kan jeg få fibernet på min adresse?
Det afhænger af, om der ligger fiber i netop din vej — og det kan kun et adresseopslag svare på. Skriv din adresse i søgefeltet herunder: vi spørger udbydernes egne systemer, og svaret kommer med de hastigheder og priser, der gælder for din vej. Svarer ingen med fiber, får du at vide, hvad der ellers findes på adressen, og hvad du kan gøre for at få fiber.
Grunden til, at man ikke kan svare ud fra et postnummer, er, at fibernet i Danmark er lagt af mange forskellige netejere i mange forskellige tempi. TDC NET har gravet i de store byer og forstæderne; energiselskaberne (Norlys, Ewii, Fibia, Nord Energi Fiber og de andre) har gravet i deres egne forsyningsområder, ofte samtidig med at de alligevel skulle grave til el eller fjernvarme. Resultatet er, at to naboveje kan have fået fiber med ti års mellemrum — og at én af dem stadig venter.
Derfor er der også kun to kilder, der giver et rigtigt svar: netejerens eller udbyderens eget opslag, og det offentlige Tjek dit net, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur står bag og som samler udbydernes indberetninger pr. adresse. Vores søgning spørger udbyderne direkte, så du får svaret og priserne i samme opslag.
Tjek om der er fibernet på din adresse
Vi spørger udbydernes egne systemer om netop din vej — ikke dit postnummer — og viser priserne for hele det første år.
Hvem ejer fiberen i din vej — og hvorfor det betyder noget
Der er to slags aktører i fibernet, og det er værd at kende forskellen, før du læser et opslag. Netejeren ejer kablet i jorden og fiberboksen på din væg. Udbyderen sælger dig abonnementet og leverer internettet gennem netejerens kabel. Nogle selskaber er begge dele — Norlys og Ewii ejer net og sælger abonnementer på dem — mens en udbyder som Hiper ejer intet net og sælger på flere netejeres fiber.
De store netejere — og hvor de har gravet
- TDC NET — det største og mest åbne net; de store byer, forstæderne og efterhånden store dele af provinsen. Sælges af Hiper, YouSee, Telenor og flere.
- Norlys — energiselskabernes fiber i Jylland og på Fyn; åbent for flere udbydere i store dele af nettet.
- Ewii — Trekantområdet og dele af Sydjylland; sælger selv og lukker gradvist op for andre.
- Fibia — Sjælland og Lolland-Falster uden for hovedstaden; åbent net med flere udbydere.
- Nord Energi Fiber, Energi Fyn, BornFiber m.fl. — regionale net med typisk én til tre udbydere.
Et nyere net er oftere lukket end et gammelt: netejeren vil have sin investering hjem, før konkurrenterne lukkes ind. Så er din vej nygravet, er udvalget måske lille de første år — og bliver større.
Det betyder to ting for dig. For det første afgør netejeren, om du kan få fiber; udbyderen afgør, hvad det koster. For det andet er de fleste danske fibernet åbne: netejeren lejer kapacitet ud til flere udbydere, som konkurrerer om dig. Ligger din vej på et åbent net, har du typisk tre til seks udbydere at vælge imellem; ligger den på et lukket net, har du én. Det er forskellen på 99 kr. i kampagne og fuld normalpris.
- TDC Net og åbne fibernet:Hiper
- Eget netværk (Bornholm):Bornfiber
- Eget mobilnet og åbne fibernet:Telenor
- Eget netværk:Norlys
- Eget fibernet og åbne net:Ewii
- TDC Net:YouSee
Kortet viser, hvilke net de udbydere, vi sammenligner, sælger på. Hvem der har gravet i netop din vej, står i opslaget — og det er også dér, du ser, om der er én eller flere udbydere at vælge mellem. Hvilke udbydere der sælger på hvilke net, og hvordan de klarer sig på pris og Trustpilot, står i fibernet-sammenligningen.
Hvor godt er fibernet dækket? Det fandt vi på 765 adresser
Frem for at gentage de officielle dækningstal — som er gode, men opgjort pr. adresse hos netejeren og ikke pr. udbyder, du kan købe hos — spurgte vi vores egne udbyder-API'er. Én adresse pr. gade i hvert af de postnumre, vi har bysider for: 765 adresser i 43 byer, den 16. september 2026. Spørgsmålet var ikke "findes der fiber her", men "vil mindst én af de udbydere, vi sammenligner, sælge fiber her" — det er trods alt det, du skal bruge svaret til.
Svaret var ja på 74 % af adresserne. Bag gennemsnittet gemmer sig store forskelle: 6 byer havde fiber på hver eneste tjekkede adresse, mens Ikast lå i bunden med 0 %. De fire største byer ligger midt i feltet — Aalborg 81 % af 16, Odense 78 % af 18, Aarhus 61 % af 18, København 31 % af 16 — og København lavest af dem, fordi mange etageejendomme fik kabel-tv-net i stedet for fiber og aldrig er blevet gravet op igen.
Fast forbindelse på 765 tjekkede adresser i 43 byer
Kabel-tv-net (coax) fandtes desuden på 75 af adresserne — ofte de samme, som også har fiber.
Bedst dækket i stikprøven
| By | Fiber | Adresser |
|---|---|---|
| Agerskov | 100 % | 18 |
| Almind | 100 % | 18 |
| Arden | 100 % | 18 |
| Christiansfeld | 100 % | 18 |
| Padborg | 100 % | 18 |
Dårligst dækket i stikprøven
| By | Fiber | Adresser |
|---|---|---|
| Ikast | 0 % | 18 |
| København | 31 % | 16 |
| Roskilde | 33 % | 18 |
| Albertslund | 33 % | 18 |
| Helsingør | 39 % | 18 |
To forbehold, som vi mener alvorligt. Det er en stikprøve, ikke en optælling — en by med 18 adresser kan ramme skævt. Og en lav andel betyder, at vores udbydere ikke havde fiber på de adresser, ikke at der ingen fiber er: et lokalt net, som ingen af de udbydere, vi sammenligner, sælger på, tæller som nej hos os, selv om naboen har fiber. Hver byside viser tallene for netop den by, postnummer for postnummer.
Det store billede stemmer dog med de officielle opgørelser: fiber er nu normen uden for de gamle bykerner, og de steder, der mangler, er typisk enten tætte etagebyggerier med kabel-tv-net eller små landområder, hvor ingen netejer endnu har fundet det rentabelt at grave. Er du i den sidste gruppe, er internet på landet skrevet til dig.
Hvad betyder svaret? Fiber i vejen, planlagt eller ikke planlagt
Et opslag hos netejeren ender i ét af tre svar, og de tre kræver tre helt forskellige næste skridt.
"Der er fiber i vejen" eller "klar til tilslutning"
Det bedste svar. Kablet ligger allerede ude i vejen, og netejeren fører det ind til din husmur og sætter en fiberboks op — som regel gratis, fordi netejeren tjener på, at der kommer kunder på nettet. Du kan bestille et abonnement i dag; installationen bliver booket som en del af ordren. Hvad en fiberboks er, og hvor den skal sidde, står i guiden om fiberboksen.
"Planlagt" eller "under udrulning"
Netejeren har besluttet at grave i dit område, men er ikke færdig. Her er det interesselisten, der tæller: skriv dig op, så får du besked, når der kan bestilles, og — vigtigere — mange netejere prioriterer de veje, hvor flest har vist interesse. Tal med naboerne. Et område med tyve tilmeldinger bliver gravet før et med to.
"Ikke planlagt" eller "ikke muligt"
Ingen netejer har planer om din vej lige nu. Så har du tre veje: bede om en pris på at få gravet fra nærmeste fiberpunkt (ofte et femcifret beløb, og nogle gange kun muligt, hvis flere naboer er med), skrive dig på interesselisten alligevel — netejernes planer ændrer sig, og listen er det signal, de planlægger efter — eller vælge et alternativ, indtil fiberen kommer. Alternativerne er gennemgået længere nede.
Én faldgrube: svarene kommer fra netejeren, ikke fra udbyderen. Får du "nej" hos én udbyder, kan en anden udbyder på et andet net godt sige ja. Det er derfor, vores søgning spørger alle udbyderne på én gang.
Sådan får du fibernet installeret: trin for trin
Er der fiber i vejen, ser forløbet sådan ud. Tiderne er typiske, ikke garanterede — netejerne bestiller graveentreprenører i bundter, så ventetiden svinger med, hvor mange der bestiller i dit område samtidig.
- 1
Slå adressen op og vælg udbyder
5 minutterOpslaget viser, hvilke udbydere der sælger på nettet i din vej. Sammenlign på prisen for hele det første år, ikke på kampagneprisen, og bestil hos den udbyder, du vælger. Bestillingen går videre til netejeren. - 2
Netejeren planlægger stik og fiberboks
1–3 ugerDu får en dato for teknikerbesøg. Har du ønsker til, hvor boksen skal sidde — tæt på der, hvor routeren skal stå, og ikke i et bryggers i den fjerneste ende — så sig det nu. Det er svært at flytte bagefter. - 3
Stik fra vej til husmur
1 dagKablet føres fra skabet i vejen ind til huset. På egen grund skydes det som regel under fliser og græs, så der ikke graves op. Vil du selv grave rende og lægge rør for at spare, så aftal det med netejeren først — de bestemmer, hvordan røret skal lægges. - 4
Fiberboksen monteres indvendigt
1–2 timerTeknikeren fører kablet gennem ydervæggen, monterer fiberboksen og tester signalet. Boksen skal have strøm. Herfra sætter du selv routeren til — enten udbyderens eller din egen. - 5
Abonnementet aktiveres
Samme dag til få dageUdbyderen tænder for linjen, og du er på. Kampagneperioden regnes fra aktiveringen, ikke fra bestillingen. Test hastigheden med kabel den første dag, så du ved, hvad du faktisk har fået.
Det hele fra bestilling til tændt forbindelse tager typisk to til seks uger, når fiberen ligger i vejen. Skal der graves i selve vejen, er det måneder, og så følger tidsplanen kommunens gravetilladelser, ikke udbyderens.
Hvis der ikke er fiber: interesseliste, naboer og alternativer
Et nej er sjældent et nej for altid. Netejerne udvider hvert år, og de udvider dér, hvor de kan se efterspørgslen. Så det første, du gør, er at gøre efterspørgslen synlig:
- Skriv dig på interesselisten hos den netejer, der har fiber nærmest dig. Det koster ingenting og forpligter ikke.
- Få naboerne med. Flere netejere arbejder med en tilslutningsgrad: når nok husstande på en vej har meldt sig, graves der. Én tilmelding er et datapunkt; tyve er et projekt.
- Spørg om en pris. Ligger fiberen tæt på, kan en betalt tilslutning være det værd — især hvis flere deler regningen. Bed om tilbuddet skriftligt og med tidsplan.
Indtil da er der to alternativer, der begge kan være gode. 5G mobilt bredbånd kræver hverken gravning eller tekniker: en router med SIM-kort, og du er på samme dag. De billigste 5G-abonnementer starter ved 99 kr./md. hos eesy og 59 kr./md. hos CBB, hastigheden afhænger af signalet, og de fleste abonnementer har et dataloft. Til et sommerhus eller en midlertidig løsning er det ofte det rigtige valg; forskellen til fiber er gennemgået i er 5G bedre end fibernet. Kabel-tv-net (coax) findes i mange etageejendomme og giver høj download, men lav upload og kapacitet, der deles med naboerne — se internet via tv-stik.
Uanset hvad du vælger imens: vælg noget uden lang binding. Kommer fiberen om otte måneder, skal du ikke sidde fast i et 24-måneders 5G-abonnement.
Lejlighed, andelsbolig og lejebolig: hvem bestemmer?
Bor du i etageejendom, er svaret på "kan jeg få fibernet" tit "det kan ejendommen". Netejeren fører fiberen ind til ejendommen og videre til de enkelte lejligheder, og det kræver, at ejeren — udlejeren, andelsboligforeningen eller ejerforeningen — siger ja til, at der trækkes kabler i opgangene. Er det sket, kan du bestille som alle andre. Er det ikke sket, er det bestyrelsen eller udlejeren, du skal tale med, ikke udbyderen.
Det gode argument i den samtale er, at det typisk er gratis for ejendommen, når fiberen ligger i vejen, og at det hæver boligernes værdi. Det dårlige er, at mange ejendomme allerede har en fælles internetaftale gennem en boligforening eller et antenneanlæg, og at bestyrelsen ikke vil have to net. Spørg, om aftalen er bindende, og hvornår den udløber.
Som lejer må du ikke selv få gravet eller boret uden udlejers tilladelse — men du har krav på et svar, og en udlejer, der siger nej til gratis fiber, er sjælden. Send opslaget fra netejeren med, så samtalen handler om ja eller nej og ikke om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre.
Hvor lang tid tager det at få fibernet?
Det korte svar afhænger af, hvilket af de tre svar opslaget gav. Her er de typiske tider, og hvad der afgør dem:
- Fiber i vejen: to til seks uger. Flaskehalsen er teknikerkalenderen, ikke arbejdet.
- Planlagt udrulning: tre til tolv måneder. Flaskehalsen er gravetilladelser og entreprenørkapacitet; netejeren offentliggør som regel et kvartal, ikke en dato.
- Ikke planlagt: ingen tidsplan. Det eneste, der flytter det, er efterspørgsel — interesselisten — eller en betalt tilslutning.
Fra bestilling til tændt forbindelse, når fiberen ligger i vejen: typisk to til seks uger, hvor det meste er ventetid på en tekniker. Selve besøget tager en time eller to. Er du med i en planlagt udrulning, er det måneder, og tidsplanen står hos netejeren, ikke hos udbyderen. Er intet planlagt, er der ingen tidsplan — og så er interesselisten det eneste, der kan skabe én.
Når forbindelsen er tændt, er det værd at gøre to ting den første dag: teste hastigheden med kabel direkte i routeren, så du ved, om du har fået det, du betaler for, og notere datoen, for det er derfra, både kampagneperioden og bindingen løber. Hvad abonnementet så koster, når kampagnen udløber, er hele emnet for hvad koster fibernet — og et opslag i adressesøgningen viser det for din vej, udbyder for udbyder.
Kilder og metode
Egne tal: priser hentet fra udbydernes adresseopslag på 75 rigtige adresser (17. september 2026), Trustpilot-scorer hentet 1. oktober 2026, dækning målt 16. september 2026. Beregninger bruger samme formel som adressesøgningen.
- [1]Tjek dit net — bredbåndsmuligheder pr. adresse — Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, 2026 · Kilde
- [2]Bredbåndskortlægning — dækning pr. teknologi — Energistyrelsen, 2025 · Kilde
- [3]Få fiber — tilslutning, interesseliste og gravning — TDC NET, 2026 · Kilde
- [4]Fibernet — dækning og udrulning — Norlys, 2026 · Kilde
Læs også
Hvad koster fibernet? Priser målt på rigtige adresser
Fibernet koster 99–439 kr./md. hos de udbydere, vi måler. Se kampagne mod normalpris, hele første års pris, og hvad oprettelse, router og gravning koster.
Læs guiden →Hvad er en fiberboks? Sådan virker den, og hvor skal den sidde
Fiberboksen (ONT) laver lys om til et netværksstik og ejes af netejeren. Hvad den gør, hvor den skal sidde, hvad lysene betyder — og hvad du selv må røre ved.
Læs guiden →Internet på landet: hvad der virker, og hvordan du får fiber
Landejendom uden fiber i vejen? Hvad 5G og 4G med antenne, DSL og satellit reelt giver, hvad de koster — og den rækkefølge, der får fiberen til din vej før.
Læs guiden →Er 5G bedre end fibernet? Forskellen i praksis
5G og fibernet sammenlignet på det, du mærker: svartid, upload, deling, dataloft og pris — med målte priser og hvor mange timers 4K et dataloft rækker til.
Læs guiden →