Indhold på denne side▾
Kort fortalt
Opdateret 17. september 2026
- "Hastighed" er tre ting: download, upload og latens. Fiber er den eneste teknologi, der er god til alle tre — samme hastighed op og ned og 2–8 ms svartid.
- Fem ord afgør prisen: kampagnepris, kampagnelængde, normalpris, oprettelse og binding. Lagt sammen giver de "første år i alt" — det eneste tal, der kan sammenlignes på tværs af udbydere.
- Teknologiordene handler om, hvad der ligger i vejen: FTTH er fiber i væggen, FTTB er fiber i kælderen, DOCSIS er kabel-tv-nettet, og FWA er 5G med router. Det afgør, hvad du kan købe, før udbyderen gør.
- Udstyrsordene er dér, hastigheden forsvinder: et 100 Mbit WAN-stik, et Cat 5-kabel eller en router på 2,4 GHz er lofter, som intet abonnement kan hæve.
Hvad betyder ordene, når du sammenligner internet?
De 51 ord her er dem, du støder på i udbydernes tilbud, i routerens menu og i kundeservicens svar — delt i fem grupper: hastighed, teknologi, udstyr i hjemmet, abonnementsvilkår og netværk. De fleste beslutninger hænger på få af dem: Mbit/s og latens afgør, hvad du mærker; FTTH, DOCSIS og FWA afgør, hvad du kan købe; og kampagnepris, normalpris, oprettelse og binding afgør, hvad det koster. Brug indholdsfortegnelsen eller søg på siden.
Hvor et ord dækker over et tal — hvor lang en binding må være, hvad en oprettelse koster, hvor lav latens fiber har — står tallet i definitionen, og det er hentet fra de samme målinger, som resten af sitet bygger på: udbydernes priser og vilkår, verificeret den 17. september 2026, og teknologiernes typiske egenskaber fra kilderne nederst. Ordbogen forklarer; guiderne, der linkes til, går i dybden.
Se ordene i brug: hvad kan du få på din adresse?
Resultatet viser teknologi, hastighed, kampagne, normalpris, oprettelse og binding for hver udbyder — og lægger dem sammen til første år i alt.
Hastighed og måleenheder
Alt, der handler om, hvor hurtigt data flytter sig — og de ord, udbyderne bruger til at beskrive det. Det vigtigste at vide er, at "hastighed" er tre forskellige ting: download, upload og svartid. De sælges under ét tal, men opleves hver for sig.
- Mbit/s (megabit pr. sekund)
- Enheden for internethastighed: hvor mange millioner bit der overføres pr. sekund. 1 megabyte (MB) er 8 megabit, så en fil på 100 MB tager ca. 8 sekunder på 100 Mbit/s ved fuld udnyttelse. Filstørrelser angives i byte (MB, GB), hastigheder i bit — det er grunden til, at "1000 Mbit" ikke henter 1 GB på ét sekund, men på 9 sek.
- Gbit/s / gigabit
- 1.000 Mbit/s. "Gigabit-forbindelse" er en linje på mindst 1 Gbit/s download; fibernet og de nyeste kabel-tv-net kan levere det. Det er i dag den mest solgte hastighedskategori i Danmark, uden at de fleste husstande bruger den.
- Download
- Hastigheden, når du modtager data: streaming, surf, filhentning. Det tal, der står først i abonnementets navn ("1000/1000"), og det, kampagnerne handler om.
- Upload
- Hastigheden, når du sender data: videomøder, cloud-backup, livestreaming, kameraer. Fiber giver samme upload som download; kabel-tv-net giver typisk 10–100 Mbit/s op, og mobilt bredbånd markant mindre end ned.
- Symmetrisk forbindelse
- Samme hastighed op og ned, f.eks. 500/500 Mbit/s. Stort set alle danske fiberabonnementer er symmetriske; kabel, DSL og mobilt bredbånd er asymmetriske (mere ned end op).
- Latens / ping
- Forsinkelsen i millisekunder fra du sender en forespørgsel, til svaret kommer. Afgørende for gaming og videomøder — mere end hastigheden. Fiber ligger typisk på 2–8 ms, kabel-tv 8–20 ms, 5G 15–40 ms og 4G 25–60 ms.
- Jitter
- Udsving i latensen fra pakke til pakke. Høj jitter opleves som hakkende lyd og billede i videosamtaler, selv når hastigheden er rigelig. Typisk et WiFi- eller mobilnet-problem, sjældent et fiberproblem.
- Båndbredde
- Den kapacitet, en forbindelse maksimalt kan overføre pr. sekund. Bruges i daglig tale som synonym for hastighed, men betyder teknisk set loftet, ikke det, du reelt opnår.
- ”Op til”
- Udbyderens forbehold: den solgte hastighed er et maksimum, ikke et løfte. På fiber med kabel i routeren bør du se omkring 90 % af den; over WiFi 30–70 %. Ligger kabeltallet langt under, er det en fejl, udbyderen kan finde.
- Databegrænsning / fri data
- Et loft for, hvor mange gigabyte du må bruge om måneden — typisk på mobilt bredbånd. "Fri data" betyder intet loft, men ofte en fair use-regel, hvor hastigheden sættes ned efter et meget stort forbrug. Fastnet-abonnementer (fiber, kabel) har i praksis aldrig et loft.
- Throttling
- Når udbyderen bevidst sænker hastigheden — efter en datagrænse, ved fair use, eller for at prioritere anden trafik. Skal fremgå af vilkårene. Ikke det samme som at nettet er langsomt om aftenen; det er deling (se kabel/coax).
| Fil | Hastighed | Tid |
|---|---|---|
| Film i 4K (15 GB) | 100 Mbit/s | 22 min. |
| Film i 4K (15 GB) | 300 Mbit/s | 7 min. |
| Film i 4K (15 GB) | 500 Mbit/s | 4 min. |
| Film i 4K (15 GB) | 1000 Mbit/s | 2 min. |
| Spil (50 GB) | 100 Mbit/s | 1 t. 14 min. |
| Spil (50 GB) | 300 Mbit/s | 25 min. |
| Spil (50 GB) | 500 Mbit/s | 15 min. |
| Spil (50 GB) | 1000 Mbit/s | 7 min. |
| Feriebilleder (2 GB) | 100 Mbit/s | 3 min. |
| Feriebilleder (2 GB) | 300 Mbit/s | 59 sek. |
| Feriebilleder (2 GB) | 500 Mbit/s | 36 sek. |
| Feriebilleder (2 GB) | 1000 Mbit/s | 18 sek. |
Diagrammet viser, hvad Mbit/s betyder i praksis: den tid, det tager at hente tre almindelige filer ved hvert af de fire fibertrin, regnet ved 90 % udnyttelse. Bemærk, hvor lidt streaming og surf flytter sig med trinnet — og hvor meget en spil-download gør. Hvordan du måler din egen hastighed rigtigt, står i test din internethastighed.
Teknologi og infrastruktur
Ordene for det, der ligger i jorden og i luften mellem dig og internettet. De afgør mere end udbyderen: hvilken teknologi din adresse har, bestemmer, hvad du overhovedet kan købe, og om kapaciteten er din egen eller delt.
- Fibernet / fiberoptik
- Internet, hvor data sendes som lys gennem tynde glasfibre. Den hurtigste og mest stabile teknologi: laveste latens, symmetrisk hastighed, og kapaciteten deles ikke med naboerne. Hvad det koster, og hvem der sælger det, står i fibernet.
- FTTH (Fiber To The Home)
- Fiberen føres hele vejen ind i boligen til en fiberboks. Giver fuld ydeevne, fordi hele strækningen er fiber. Standarden i danske parcelhuse og nyere lejligheder.
- FTTB (Fiber To The Building)
- Fiberen går til ejendommens kælder eller teknikrum; de sidste meter til lejligheden er kobber eller coax. Almindeligt i ældre etageejendomme og kan begrænse hastigheden — "fiber" på salgssiden, men ikke i væggen.
- ONT / fiberboks
- Boksen på væggen, der omsætter lyset fra fiberen til et elektrisk signal, som routeren forstår. Ejes af netejeren og skal ikke flyttes uden aftale. En ældre boks med et 100 Mbit-stik er et loft, uanset abonnement — se hvad er en fiberboks.
- GPON og XGS-PON
- De to standarder for, hvordan fiber deles ud fra centralen: GPON leverer op til 2,5 Gbit/s ned til en gruppe adresser, XGS-PON 10 Gbit/s symmetrisk. Det er derfor, nogle net kan sælge 2–10 Gbit/s, og andre stopper ved 1.
- OLT og splitter
- OLT'en er udstyret i netejerens central, der sender lyset ud; splitteren er det passive skab i vejen, der deler én fiber ud til typisk 32 eller 64 adresser. Delingen er af lys, ikke af din hastighed — kapaciteten er dimensioneret til, at alle får det solgte.
- Kabel / coax / DOCSIS
- Internet via det kobberkabel, der oprindeligt blev lagt til kabel-tv. DOCSIS er standarden, der styrer hastigheden (DOCSIS 3.1 giver gigabit ned). Kapaciteten deles med husstandene på samme segment, så hastigheden kan falde kl. 19–22, og upload er lav: 10–100 Mbit/s.
- DSL / xDSL
- Internet via den gamle telefonlinje (kobber). Typisk 5–100 Mbit/s, og hastigheden falder med afstanden til centralen. Under udfasning i Danmark; se internet via telefonstik, hvis det er dit eneste kabel.
- FWA / 5G-bredbånd
- Fixed Wireless Access: en router i hjemmet modtager signal fra en mobilmast i stedet for et kabel. Sælges som "5G internet" eller mobilt bredbånd. Typisk 100–1.000 Mbit/s, men delt med cellen og afhængigt af signalet. Se 5G internet.
- Åbent net
- Et fibernet, hvor netejeren lejer kapacitet ud til flere konkurrerende udbydere. Betyder, at flere selskaber kan sælge internet på præcis samme fiber til din adresse — og at prisen kan variere meget for den samme linje.
- Netejer
- Selskabet, der ejer fiberen eller kablet i jorden, f.eks. TDC Net, Norlys, Ewii eller et lokalt energiselskab. Ikke nødvendigvis det selskab, du betaler til, hvis nettet er åbent.
- POP (Point of Presence)
- Det lokale teknikrum eller skab, hvor fibrene fra en gruppe adresser samles og forbindes videre til netejerens backbone.
- Backbone
- De store datalinjer, der binder de lokale net sammen på tværs af landet og videre til internettet. Motorvejsnettet mellem de lokale veje — og næsten aldrig dér, dit problem sidder.
- Bredbåndspuljen
- Statens tilskudsordning til adresser, der ikke har hurtigt bredbånd og ikke er planlagt dækket. Søges af grupper af naboer sammen med en netejer. Relevant på landet — se internet på landet.
Udstyr i hjemmet
Det sidste led fra fiberboksen til dine enheder — og det led, hvor det meste hastighed forsvinder. Ordene her afgør, om en 1000 Mbit-linje leverer 900 til sofaen eller 60.
- Router
- Enheden, der fordeler internettet til dine apparater via kabel og WiFi. 6 af de 6 fiberudbydere, vi har verificeret det for, inkluderer en router (100 %); resten sælger eller lejer den ud. Hvad en god en skal kunne, står i router til fibernet.
- Modem
- Omsætter signalet fra kabel- eller DSL-linjen til noget, routeren forstår. På fiber gør fiberboksen det arbejde; på kabel-tv er modem og router ofte samlet i én boks.
- WAN og LAN
- WAN-stikket er routerens forbindelse til internettet (til fiberboksen); LAN-stikkene er til dine enheder. Et 100 Mbit WAN-stik på en gammel router er et loft på en tiendedel af en gigabit-linje.
- Mesh-WiFi
- Flere sammenkoblede sendere, der dækker boligen med ét netværk og flytter enhederne mellem sig. Til huse i flere plan og tykke mure. Trådløst mesh halverer hastigheden pr. hop; med kabel mellem senderne gør det ikke.
- WiFi 5, 6, 6E og 7
- Generationerne af den trådløse standard. Højere tal giver højere maksimal hastighed og bedre håndtering af mange enheder; 6E og 7 tilføjer 6 GHz-båndet. Kræver, at både router og enhed understøtter den.
- 2,4 / 5 / 6 GHz-bånd
- De tre WiFi-frekvenser. 2,4 GHz når langt, men er langsomt og deler luften med naboerne; 5 GHz er hurtigt, men taber sig gennem vægge; 6 GHz er hurtigst og renest, men rækker kortest. En moderne router bruger dem alle og flytter enhederne selv.
- Ethernet-kabel (Cat 5e / 6)
- Netværkskablet til fast forbindelse. Cat 5e eller nyere er nødvendig for over 100 Mbit/s; et gammelt Cat 5 forhandler ned til 100 og ligner en fejl på linjen. Alt, der står stille — tv, konsol, arbejdscomputer — hører på kabel.
- QoS (Quality of Service)
- En routerfunktion, der prioriterer bestemt trafik — videomøder og gaming over store downloads — så det vigtige ikke hakker, når noget henter i baggrunden.
- MAC-adresse
- Et unikt id på hver netværksenhed. Routeren bruger det til at holde styr på, hvem der er tilsluttet, og du kan bruge det til at prioritere eller blokere bestemte enheder.
Abonnement og vilkår
Ordene i tilbuddet og i det med småt. Det er her, forskellen mellem den pris, der står i annoncen, og den pris, du faktisk betaler, gemmer sig — og de fem ord, der afgør den, er kampagnepris, normalpris, kampagnelængde, oprettelse og binding.
- Kampagnepris
- En midlertidigt nedsat pris for nye kunder. Hos de udbydere, vi måler, er medianen 149 kr./md. i 6 måneder. Herefter gælder normalprisen, medmindre du opsiger eller genforhandler.
- Normalpris
- Den pris, du betaler efter kampagnen og resten af abonnementets levetid — medianen er 354 kr./md. hos de udbydere, vi måler. Det er den, der bestemmer, hvad år to koster.
- Første år i alt
- Kampagnemåneder til kampagnepris plus resten af året til normalpris plus oprettelse og eventuelt tekniker. Det mest retvisende tal at sammenligne på; billigst lige nu er Hiper med 2.388 kr.
- Oprettelsesgebyr
- Et engangsbeløb for at få abonnementet sat op — hos de udbydere, vi har verificeret, mellem 0 kr. og 299 kr. Mange kampagner giver gratis oprettelse; tjek, om det er "gratis" eller "0 kr. i kampagnen".
- Bindingsperiode
- Den periode, du er forpligtet til at betale for. Højst 6 måneder for private i Danmark (forbrugeraftaleloven). 1 af 6 verificerede fiberudbydere har ingen binding (17 %). Se bredbånd uden binding.
- Opsigelsesvarsel
- Hvor lang tid før, du skal sige op — typisk løbende måned plus én måned, også efter bindingen er udløbet. Det betyder, at "ingen binding" stadig kan koste to måneder, hvis du siger op den 2.
- Lånerouter
- En router, udbyderen stiller til rådighed i abonnementsperioden, og som skal returneres ved opsigelse — ofte mod gebyr, hvis den ikke kommer retur. Modsætningen er en router, du ejer.
- Teknikerbesøg
- Et engangsgebyr, hvis en tekniker skal trække fiber ind eller montere boksen første gang. Har adressen allerede en aktiv fiberboks, er der normalt ikke brug for det.
- Fortrydelsesret
- Din ret til at fortryde en aftale indgået online eller pr. telefon inden for 14 dage uden begrundelse. Fristen løber fra ordrebekræftelsen eller fra du modtager udstyr, alt efter hvad der kommer sidst.
- Flytning af abonnement
- Om abonnementet kan tages med til en ny adresse. Kan det ikke — fordi nettet er et andet — skal du kunne opsige uden at betale resten af bindingen. Spørg, før du flytter, ikke efter.
- Teleankenævnet
- Det uvildige klagenævn, private kan klage til, når de ikke kan blive enige med udbyderen om regning eller leverance. Klag først til udbyderen skriftligt; nævnet kræver et afslag eller tavshed først.
| Udbyder | Vilkår | Normalpris | I alt 12 mdr. |
|---|---|---|---|
| Hiper | 99 kr. i 6 mdr., så 299 kr. | 299 kr. | 2.388 kr. |
| Norlys | 149 kr. i 6 mdr., så 349 kr. | 349 kr. | 3.087 kr. |
| Bornfiber | Fast 299 kr./md. | 299 kr. | 3.588 kr. |
| YouSee | 279 kr. i 6 mdr., så 379 kr. | 379 kr. | 4.247 kr. |
| Telenor | Fast 359 kr./md. | 359 kr. | 4.308 kr. |
| Ewii | Intropris 239 kr., længde ikke oplyst — regnet til 389 kr./md. | 389 kr. | 4.668 kr. |
Diagrammet lægger ordene sammen: kampagnemåneder, normalpris og oprettelse for hver udbyder, vi måler, over de første 12 måneder. Det er den udregning, "første år i alt" dækker over — og den, prisannoncerne aldrig viser.
Netværk og sikkerhed
Ord, der dukker op i routerens menu, i udbyderens vilkår og i fejlmeldinger — og som afgør, om hjemmeserveren, kameraet eller spillet kan nås udefra.
- IP-adresse
- Din adresse på internettet. Udbyderen tildeler én til routeren (den offentlige); routeren giver dine enheder hver deres interne. En fast (statisk) offentlig IP koster ofte ekstra og er kun nødvendig, hvis noget skal nås udefra.
- CGNAT
- Carrier-grade NAT: udbyderen deler én offentlig IP-adresse mellem mange kunder. Almindeligt på mobilt bredbånd og hos nogle fiberudbydere. Gør det umuligt at åbne porte til en server eller et kamera derhjemme — spørg, hvis du har brug for det.
- IPv6
- Den nye version af internettets adressesystem med praktisk talt ubegrænsede adresser. Løser CGNAT-problemet, hvor udbyderen leverer det; ikke alle danske udbydere gør endnu.
- DNS
- Telefonbogen, der oversætter navne (dr.dk) til IP-adresser. Udbyderens DNS er standard; en langsom DNS føles som et langsomt net, selv om hastigheden er fin. Kan skiftes i routeren.
- NAT og portåbning
- Routeren oversætter mellem det interne net og internettet (NAT). Skal noget nås udefra — spilserver, kamera, fjernadgang — åbnes en port til den enhed. Virker ikke bag CGNAT.
- VPN
- En krypteret tunnel til et andet net — arbejdspladsen eller en VPN-tjeneste. Koster hastighed og latens; på fiber mærkes det lidt, på 5G mere. Er hastigheden lav kun med VPN, er det tunnelen, ikke linjen.
Sådan læser du et tilbud med ordbogen i hånden
Et typisk fibertilbud lyder: "1000/1000 Mbit/s, 149 kr./md. de første 6 måneder, derefter 354 kr./md., oprettelse 299 kr., ingen binding, router inkluderet." Oversat med ordbogen: 1000/1000 er download/upload og fortæller, at det er fiber (symmetrisk). 149 kr. er kampagneprisen og gælder kun 6 måneder; 354 kr. er normalprisen og gælder de øvrige 6 måneder af første år og hele år to. Oprettelsen lægges oveni én gang. Ingen binding betyder, at du kan opsige, når normalprisen rammer — med opsigelsesvarslet, typisk løbende måned plus én. Og router inkluderet sparer dig et køb, men tjek, om det er en lånerouter, der skal retur.
Regnestykket, som ordbogen lægger op til, er derfor: 6 × kampagnepris + 6 × normalpris + oprettelse = første år i alt. Det er det tal, du sammenligner med de andre udbydere — ikke kampagneprisen. Og de to spørgsmål, du stiller, før du bestiller: er der et teknikerbesøg oveni, hvis der ikke er en aktiv fiberboks, og kan abonnementet tages med, hvis du flytter? Hele prisbilledet, udbyder for udbyder, står i hvad koster fibernet.
Kilder og metode
Egne tal: priser hentet fra udbydernes adresseopslag på 75 rigtige adresser (17. september 2026), Trustpilot-scorer hentet 17. september 2026, dækning målt 16. september 2026. Beregninger bruger samme formel som adressesøgningen.
- [1]Bredbåndskortlægning — dækning pr. teknologi — Energistyrelsen / Digitaliseringsstyrelsen, 2025 · Kilde
- [2]Tjek dit net — mobildækning — Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, 2026 · Kilde
- [3]Internet connection speed recommendations — Netflix Help Center, 2026-01 · Kilde
- [4]Forbrugeraftaleloven — bindingsperioder og fortrydelsesret — Retsinformation, 2013-12 · Kilde
- [5]Sådan klager du over din teleudbyder — Teleankenævnet, 2025 · Kilde
Læs også
Hvad er bredbånd? De fire teknologier forklaret
Bredbånd er fire teknologier med hver deres egenskaber: hvad ordet dækker, hvor almindelig hver teknologi er på 765 tjekkede adresser, og hvad de koster.
Læs guiden →Test din internethastighed: sådan måler du rigtigt
Sådan tester du download, upload og ping korrekt, hvad du bør få på 100/300/500/1000 Mbit/s på kabel og WiFi — og hvem du ringer til, hvis det er for lavt.
Læs guiden →Hvad er en fiberboks? Sådan virker den, og hvor skal den sidde
Fiberboksen (ONT) laver lys om til et netværksstik og ejes af netejeren. Hvad den gør, hvor den skal sidde, hvad lysene betyder — og hvad du selv må røre ved.
Læs guiden →Hvad koster fibernet? Priser målt på rigtige adresser
Fibernet koster 99–439 kr./md. hos de udbydere, vi måler. Se kampagne mod normalpris, hele første års pris, og hvad oprettelse, router og gravning koster.
Læs guiden →