Hvilken internethastighed skal jeg vælge? Beregn dit behov

Hvis du vil forstå tallet i stedet for bare at få det, er formlen enkel, og den er den samme, som beregneren bruger:

1. Find spidsbelastningen. Ikke gennemsnittet — det øjeblik i løbet af en aften, hvor flest ting kører på én gang. Typisk kl. 20 på en hverdag: én streamer, én gamer, én er i møde eller på TikTok.
2. Læg aktiviteterne sammen med tallene fra tabellen ovenfor, én gang pr. person, der laver dem.
3. Gang med to. Halvdelen af luften går til WiFi, som sjældent leverer mere end 50–70 % af linjens hastighed gennem et par vægge; resten er til de ting, du ikke tænkte på — opdateringer, der henter i baggrunden, en telefon, der synkroniserer billeder, et smart-tv, der henter sin egen software.
4. Rund op til nærmeste solgte hastighed. I Danmark sælges fibernet i 100, 300, 500, 1000 Mbit/s. Rund op, ikke ned.

Eksempel: 96 Mbit/s for en familie på fire med HD-streaming, et videomøde og surf giver 100 Mbit/s. Havde regnestykket sagt 90, var svaret stadig 100 — og havde det sagt 110, var det 300. Trinnene er grove, og det er derfor, prisforskellen mellem trinnene betyder mere end forskellen mellem udbyderne.

Én vigtig undtagelse: er nogen i huset gamer eller i mange videomøder, er det ikke Mbit, der afgør oplevelsen, men forsinkelse og stabilitet. Det får sit eget afsnit længere nede.

Sådan ser de fire trin ud i praksis, med den laveste månedspris vi målte for hvert trin den 17. september 2026. Prisen er den billigste, en udbyder svarede på nogen af de 75 adresser — ofte en kampagnepris, og ikke nødvendigvis på din adresse. Læg mærke til, at et højere trin ikke altid koster mere: udbyderne lægger kampagnerne på de produkter, de vil sælge flest af.

Kolonnen "typisk samtidigt forbrug" er halvdelen af linjens hastighed, fordi det er dér, en forbindelse holder op med at føles hurtig. Rammer I den grænse hver aften, er det tid til næste trin. Rammer I den aldrig, betaler I for luft — og så er hvor får du mest Mbit for pengene den næste guide at læse.

Skal jeg vælge symmetrisk hastighed?

Fibernet er symmetrisk: samme hastighed op som ned. Kabel og 5G er det ikke — der er upload typisk en femtedel til en tiendedel af download. For de fleste betyder det ingenting; for den, der holder videomøder, uploader video eller tager backup i skyen, betyder det alt. Har du bruget, så vælg fiber, ikke et højere trin på kabel.

Arbejder du hjemme, ændrer regnestykket sig på ét punkt: det er ikke længere kun download, der betyder noget. Et videomøde i HD sender 4 Mbit/s op — lige så meget som det henter ned — og det er upload, der får dit billede til at fryse for de andre, mens du selv ser dem fint. Deler du skærm, sender du endnu mere. Tager din bærbar samtidig backup til skyen, konkurrerer den om de samme opadgående Mbit.

På fibernet er det ikke et problem, fordi linjen er symmetrisk: en 100 Mbit-linje har 100 Mbit op. På kabel-tv-net og mobilt bredbånd er upload derimod typisk en femtedel til en tiendedel af download, og det er derfor, folk med "500 Mbit" på kabel kan opleve dårligere møder end folk med 100 Mbit på fiber. Hvis nogen i huset arbejder hjemme flere dage om ugen, er teknologien vigtigere end trinnet — vælg fiber, hvis det findes i vejen, og vælg trinnet efter resten af husstandens forbrug.

To møder samtidig, en der streamer i HD og en telefon, der uploader feriebillederne i baggrunden, er 18 Mbit/s opad. Det er mere end de fleste kabelabonnementer leverer, og mindre end det mindste fiberabonnement. Regnestykket for upload er det samme som for download: læg det sammen, I gør samtidig, og gang med to.

En dansk husstand har i dag typisk mellem femten og tredive ting på nettet, og de fleste af dem har du ikke tænkt på, når du regnede: robotstøvsugeren, termostaten, dørklokken med kamera, højttalerne, to spillekonsoller, et smart-tv, printeren, børnenes tablets. Hver for sig bruger de næsten ingenting — smart home og kameraer ligger på 2 Mbit/s ned og 4 op i tabellen — men de er der hele tiden, og kameraerne sender opad døgnet rundt.

Det, der reelt fylder, er opdateringerne. Et spil, der henter en 30 GB-opdatering om eftermiddagen, en konsol, der forudindlæser næste uges udgivelse, en telefon, der synkroniserer et helt fotobibliotek efter en ferie, en bærbar, der henter en systemopdatering — det er de øjeblikke, hvor en 100 Mbit-linje pludselig føles langsom for alle andre i huset, selv om ingen "gør noget". Det er også præcis det, faktoren to i regnestykket er til for.

Har I mange enheder, er svaret sjældent et højere trin, men en bedre router: én, der kan prioritere trafik (QoS), så et videomøde altid går forud for en opdatering, og som har nok kapacitet til, at tredive enheder ikke slås om de samme kanaler. Det er billigere end at gå fra 300 til 1000 Mbit/s, og det virker på det problem, du faktisk har.

Der er to ting, en Mbit-tal ikke fortæller, og for gamere og hjemmearbejdende er de vigtigere end tallet.

Forsinkelse (ping) er den tid, det tager et signal at nå frem og tilbage. Fibernet ligger typisk på nogle få millisekunder til en dansk central; kabel lidt højere; 5G og 4G markant højere og mere svingende, fordi signalet går gennem luften og deler masten med andre. Til et spil er 20 ms mod 5 ms forskellen på at ramme og at blive ramt; til et videomøde er det forskellen på at tale i munden på hinanden eller ikke. Gaming med fibernet går i dybden med det.

Stabilitet handler om, hvad der sker kl. 20, når hele vejen er hjemme. Fiber deler ikke kapacitet med naboerne; kabel og mobilt bredbånd gør. Derfor kan en 300 Mbit-linje på fiber føles hurtigere en hverdagsaften end en 1000 Mbit-linje på kabel — det er ikke tallet, der er forkert, det er delingen. Sammenligningen af teknologierne er udfoldet i er 5G bedre end fibernet.

Og så er der den mest almindelige fejl af dem alle: WiFi. Langt de fleste, der oplever langsomt internet, har en fin linje og en dårligt placeret router. Før du køber et højere trin, så flyt routeren og test med kabel. Sådan får du bedre WiFi-signal er ofte den billigste opgradering, der findes.

Sandsynligvis, hvis du har 1000 Mbit/s og ikke ved hvorfor. Udbyderne sælger de høje trin hårdt, fordi marginen er større, og "fremtidssikret" er et godt ord. Men behovet vokser langsommere, end reklamerne siger: streamingtjenesterne har brugt de sidste ti år på at bruge mindre båndbredde pr. stream, ikke mere, og en 4K-stream kræver i dag det samme som for fem år siden.

Tre tegn på, at du kan gå et trin ned:

• I er højst to-tre om nettet, og ingen gamer eller henter store filer jævnligt.
• Jeres hastighedstest med kabel viser, at I aldrig er i nærheden af halvdelen af linjen.
• Jeres WiFi leverer alligevel kun en brøkdel af linjen til enhederne — så er det routeren, ikke abonnementet, der sætter grænsen.

Og tre tegn på, at du skal et trin op: streaming hakker om aftenen, selv om testen med kabel er fin (samtidighed); downloads måles i timer i stedet for minutter; eller nogen i huset arbejder med video, backup eller mange videomøder (upload).

Uanset retning er det vigtigste tal ikke hastigheden, men prisen for hele det første år ved den hastighed, du faktisk har brug for. Den er gennemgået post for post i hvad koster fibernet, og adressesøgningen viser den for hver udbyder på din adresse — sorteret på første år, ikke på fra-pris. Hos de udbydere vi måler, spænder fibernet fra 99 til 439 kr./md., og det spænd handler mere om hastighed og kampagne end om udbyder.