Internetbrug i Danmark: dækning, hastigheder og hvad danskerne vælger

Næsten alle kan få hurtigt internet, og de fleste køber det: 99,1 % af alle boliger og virksomheder har adgang til mindst 100/30 Mbit/s, 97,6 % til 1 Gbit/s, og 90,6 % kan få fiber. På abonnementssiden er fiber nu 53,9 % af alle faste bredbåndsforbindelser, 88,3 % af abonnementerne er på mindst 100 Mbit/s, og den mest solgte kategori er "mindst 1 Gbit/s" med 36,4 %. Danskerne er også online hele tiden: 86 % af befolkningen er på nettet flere gange om dagen. Det er de officielle tal — herunder står, hvad de betyder for dit valg, og hvad vores egne målinger viser om udbud og pris.

To ting er værd at holde fra hinanden gennem hele guiden. Dækning er, hvad der ligger i jorden ved en adresse, opgjort af Digitaliseringsstyrelsen én gang om året pr. adresse. Abonnementer er, hvad danskerne faktisk har købt, opgjort i Telestatistikken. De to tal fortæller forskellige historier: dækningen siger, at næsten alle kan få gigabit; abonnementstallene siger, at godt en tredjedel har det. Resten af markedet — og de fleste husstande — ligger på 100–1000 Mbit/s, og det er dér, prisforskellene er størst.

I 2017 var kabel-tv-nettet den største bredbåndsteknologi i Danmark, og kobber (DSL) var stadig stort. I andet halvår 2024 er 53,9 % af de faste bredbåndsabonnementer fiber, efter en vækst på 102.787 fiberabonnementer på ét år — mens kabel-tv og kobber begge falder. Kobberet er reelt på vej ud: kun ca. 209.000 abonnementer kører stadig på telefonlinjen, og tallet faldt med omkring 85.000 på et år. Samtidig faldt det samlede antal faste bredbåndsabonnementer 2,8 %, hvilket peger på, at en del husstande er gået over til 5G som eneste forbindelse.

Forskellen mellem teknologierne er ikke først og fremmest hastigheden på papiret — kabel-tv sælger også gigabit ned — men upload, svartid og deling. Fiber er den eneste af de fire, hvor kapaciteten er din egen, og hvor upload er lige så hurtig som download; det er derfor, den vinder markedsandel, selv om kabel-tv-nettet stadig ligger ved flere end halvdelen af adresserne. Hele sammenligningen står i bredbånd eller fibernet.

Den tydeligste tendens i Telestatistikken er, at danskerne køber opad. Fra medio 2023 til medio 2024 steg antallet af faste abonnementer med mindst 1 Gbit/s 15 % til 908.527, og kategorien har været den største siden andet halvår 2023. I den anden ende udgør abonnementer under 100 Mbit/s nu kun 11,6 % (291.792 abonnementer), og de falder år for år, i takt med at kobberet lukkes og udbyderne stopper med at sælge de små trin.

Det interessante er midten: 51,9 % af abonnementerne ligger mellem 100 Mbit/s og 1 Gbit/s, og det er dér, de fleste husstande faktisk hører hjemme. En familie på fire med HD-streaming, videomøder og surf bruger med luft ca. 96 Mbit/s og er godt dækket af 100 Mbit/s; først med 4K på flere skærme, gaming og store downloads samtidig er 1000 Mbit/s trinnet. At gigabit er mest solgt, siger altså mere om, hvad udbyderne markedsfører, end om, hvad husstandene bruger. Tabellen viser, hvad hvert trin koster billigst hos de udbydere, vi måler — bemærk, hvor lille springet fra 100 til 1000 er hos nogle, og hvor stort hos andre.

Priserne er målt den 17. september 2026 på 75 adresser og gælder kampagneperioden. Hvilket trin der passer til din husstand — regnet ud fra personer og aktiviteter, ikke fra reklamen — står i hvilke fibernet-hastigheder er bedst.

De officielle statistikker siger intet om priser, så her er vores egne tal. Vi følger 6 fiberudbydere og måler deres priser på 75 adresser; nedenfor er markedet den 17. september 2026, opgjort som medianer og andele, så et enkelt tilbud ikke trækker billedet skævt.

Tre mønstre går igen. Kampagneprisen er halvdelen af historien: forskellen mellem median kampagnepris og median normalpris er det, du betaler resten af året, og det er derfor, vi regner første år frem for måned. Router og binding følges ikke ad med prisen — nogle af de billigste udbydere har begge dele, nogle af de dyreste ingen af dem. Og udbyderens Trustpilot-score varierer mere end priserne gør: de bedst vurderede fiberudbydere lige nu er Hiper, Bornfiber, Ewii (Trustpilot, 17. september 2026). Hele prisbilledet, udbyder for udbyder, står i hvad koster fibernet.

Danmarks Statistik måler hvert år, hvordan befolkningen bruger nettet, og billedet er stabilt: 86 % af de 15–89-årige er online flere gange om dagen, mobilen er den mest brugte enhed, og streaming, netbank, offentlig selvbetjening og videomøder er hverdag for de fleste aldersgrupper. Det, der har ændret sig, er ikke om vi er på nettet, men hvor mange ting samtidig: en husstand har i dag typisk mellem femten og tredive enheder på WiFi, og det er samtidigheden, der driver behovet for hastighed — ikke den enkelte tjeneste.

For de enkelte tjenester er kravene nemlig små. HD-streaming bruger 5 Mbit/s pr. skærm, 4K 15, et videomøde 4 Mbit/s begge veje, og online gaming 5 Mbit/s ned — men gaming og møder er følsomme over for svartid, ikke hastighed. Fire skærme med 4K, et møde og en download er stadig under 100 Mbit/s tilsammen; det, der får en 100 Mbit-linje til at føles langsom, er WiFi og baggrundstrafik, ikke tjenesterne. Så hvis dit net hakker, er svaret oftere i hvordan får jeg hurtigere internet end i et højere trin.

Upload er den stille ændring. Hjemmearbejde, cloud-backup af billeder og video, kameraer og videomøder sender data op, og det er dér, kabel-tv-nettets 10–100 Mbit/s begynder at mærkes, mens fiber giver samme hastighed begge veje. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at fiber vinder abonnementer, selv hvor kabel-tv kan levere samme download.

Landsgennemsnittet skjuler, at udbuddet varierer fra by til by. I vores stikprøve er de fem byer med størst fiberudbud hos de udbydere, vi tjekker, Agerskov (100 %), Almind (100 %), Arden (100 %), Christiansfeld (100 %), Esbjerg (100 %), og de fem med mindst er Ikast (0 %), København (31 %), Roskilde (33 %), Albertslund (33 %), Helsingør (39 %). Forskellen er sjældent, at fiberen mangler i jorden — kortlægningen siger 90,6 % — men at det lokale net ejes af én aktør, som ikke alle udbydere sælger på. Det er derfor, en by kan have høj dækning og lavt udbud på én gang.

På landet er billedet et andet: dér er det faktisk infrastrukturen. De ca. 209.000 tilbageværende kobberabonnementer ligger overvejende uden for byerne, og de sidste procent uden gigabit-dækning er spredte landejendomme, hvor gravningen er dyrest pr. adresse. Til gengæld er det også her, 5G med udendørs antenne har flyttet mest de seneste år — de 480.000 adresser, der siden 2024 har fået adgang til mindst 600 Mbit/s mobilt, er i høj grad landadresser. Hvad der virker uden for byerne, og hvordan man får fiberen til at komme før, står i internet på landet.

Sommerhusene er et kapitel for sig: 97,4 % kan få mindst 100/30 Mbit/s, hvilket er langt højere, end de fleste sommerhusejere tror, fordi fiberudrulningen i sommerhusområderne er sket sent og stille. Slå adressen op, før du køber et 5G-abonnement til sommerhuset.

Statistikken har tre praktiske konsekvenser. Du kan næsten sikkert få fiber — 90,6 % kan — så udgangspunktet i 2026 er fiber, og kabel-tv eller 5G er det, du vælger, hvis fiberen ikke er der endnu, eller hvis prisen på din adresse er markant bedre. Du behøver ikke gigabit, fordi det er mest solgt: 51,9 % af markedet ligger på 100–1000 Mbit/s, og de fleste husstande er tjent med 100 Mbit/s; regn behovet ud fra personer og aktiviteter. Og prisen afhænger af adressen, ikke af landsgennemsnittet: samme hastighed hos samme udbyder koster forskelligt fra vej til vej, og hvilke udbydere der overhovedet sælger på din vej, kan kun et opslag på adressen svare på.

Det sidste er også grunden til, at vi ikke gentager de officielle tal som var de en anbefaling. Kortlægningen fortæller, at fiberen findes; Telestatistikken fortæller, hvad andre har købt; men det, du skal bruge, er udbud og pris på din egen adresse den dag, du bestiller. Det opslag står øverst på siden, og resultatet viser hele det første år inkl. oprettelse, så du kan sammenligne udbyderne på det, du faktisk kommer til at betale.