Hvad koster fibernet? Priser målt på rigtige adresser

Her er den eneste post, der kan gøre fibernet dyrt — og den gælder kun, hvis der ikke allerede ligger fiber til din grund.

Ligger fiberen i vejen, er tilslutningen som regel gratis: netejeren (TDC Net, Norlys, Ewii, Fibia og de andre) fører kablet fra vejen til husmuren, sætter en fiberboks op, og udbyderen aktiverer den. Det er sådan langt de fleste danske fiberkunder er kommet på. Netejerne tjener på, at der er kunder i nettet, så de graver de sidste meter for egen regning, når der er fiber i vejen i forvejen.

Ligger fiberen ikke i vejen, bliver det en anden samtale. Så skal der graves fra nærmeste fiberpunkt til din grund, og prisen afhænger af afstand, belægning og om naboerne vil være med. Nogle netejere tilbyder en fast tilslutningspris; andre kræver, at et vist antal husstande på vejen skriver under, før de graver. Beløbene spænder fra nogle få tusinde kroner til et højt femcifret beløb, og de fleste netejere oplyser kun prisen efter et konkret opslag. Det er også her, "interesselisten" kommer ind: mange udrulninger sættes i gang, når nok adresser i et område har meldt sig.

Forløbet er det samme uanset netejer, og det er værd at kende, fordi ventetiden ligger i de første trin og ikke i selve gravningen:

1. Opslag. Netejeren slår adressen op og svarer "fiber i vejen", "planlagt" eller "ikke planlagt". Det første betyder gratis tilslutning; det andet betyder interesseliste; det tredje betyder, at du skal bede om en pris.
2. Tilbud eller interesseliste. Er området ikke udrullet, får du enten en fast tilslutningspris eller en plads på listen. Nogle netejere graver, når en vis andel af vejen har sagt ja — spørg naboerne.
3. Gravning til skel. Netejeren fører fiberen fra fordelerpunktet til din grund. Det er her, en eventuel regning opstår.
4. Stik til husmur og fiberboks. De sidste meter graves eller skydes under fliserne, og fiberboksen monteres indvendigt, typisk på 1–2 timer.
5. Aktivering hos udbyderen. Først nu bestiller du et abonnement. Boksen er netejerens; abonnementet er udbyderens, og de to kan skiftes uafhængigt af hinanden.

På egen grund er reglen simpel: du må selv grave fra skel til husmur, hvis du vil spare tilslutningen, men netejeren bestemmer, hvordan røret skal lægges. Spørg, før du graver.

I vores egen stikprøve svarede udbyderne med et fiberprodukt på 74 % af 765 tjekkede adresser i 43 byer (16. september 2026). Landsdækningen er højere end det, fordi stikprøven vægter byerne, hvor vi har sider. Om der er fiber i netop din vej, får du svar på i kan jeg få fibernet — eller ved at søge på adressen ovenfor.

Nej — og forskellen skyldes ikke udbyderne, men nettene. Danmark har ét stort åbent fibernet (TDC NET) og en række regionale net ejet af energiselskaberne: Norlys i Jylland og på Fyn, Ewii i Trekantområdet, Fibia på Sjælland, Nord Energi Fiber i Nordjylland, BornFiber på Bornholm. En udbyder som Hiper sælger på flere af dem og tager den engrospris, netejeren kræver — så samme abonnement kan koste forskelligt to gader fra hinanden, hvis gaderne ligger på hver sit net.

Det kan vi se i målingen. Norlys svarede med alt fra 149–439 kr./md. på de 32 adresser, hvor de havde et produkt, Ewii med 319–389 kr./md. på 32 adresser, og Telenor med 359–439 kr./md. på 33 adresser. Spændet inden for én udbyder er altså ofte større end forskellen mellem udbyderne ved samme hastighed — endnu en grund til, at kun et opslag på din egen adresse giver et tal, du kan bruge.

Der er også en geografi i, om du overhovedet kan få fiber. I vores stikprøve svarede udbyderne med fiber på alle tjekkede adresser i Agerskov, Almind, Arden, mens Ikast lå i bunden med 0 % og København med 31 %. De store byer er ikke automatisk bedst dækket: mange etageejendomme i København har kabel-tv-net i stedet for fiber, mens fiberen i de mindre jyske byer blev lagt af energiselskaberne, mens de alligevel gravede. Hver byside viser, hvad vi målte netop dér, adresse for adresse.

Hvad betyder det for prisen, du skal regne med?

Regn med den høje ende af spændet, hvis du bor på et regionalt net med kun én udbyder, og med den lave ende, hvis din vej har et åbent net med flere udbydere, der konkurrerer om de samme kunder. Konkurrencen er det, der presser kampagnerne ned — ikke teknologien. Bor du et sted med både TDC NET og et energiselskabs fiber i vejen, har du de bedste kort på hånden og bør bruge dem: bed om et opslag hos begge, og lad dem vide, at du sammenligner.

Til normalpris ligger fibernet og kabel-internet tæt: begge sælges typisk i samme spænd for 300–1000 Mbit/s, og kabel har ofte en tilsvarende kampagne. Forskellen er, hvad du får for pengene. Kabel deler kapacitet med naboerne og har lav upload; fiber er symmetrisk og deles ikke. Ved samme pris er fiber det bedre produkt, og hvor begge findes, er fiber sjældent dyrere.

5G mobilt bredbånd sælges derimod til én landsdækkende pris uden adresseopslag. De billigste 5G-abonnementer starter ved 99 kr./md. hos eesy og 59 kr./md. hos CBB, og de kræver hverken gravning eller tekniker. Prisen er derfor ofte lavere end fiber til normalpris — men hastigheden afhænger af signal og af, hvor mange der bruger masten, og de fleste abonnementer har et dataloft. Til et sommerhus eller en lejlighed uden fiber er 5G et reelt alternativ; som permanent forbindelse til en familie med streaming og hjemmearbejde er fiber pengene værd. Sammenligningen er udfoldet i bredbånd eller fibernet.

Én ting bliver ofte glemt: fibernet til 99 kr. i kampagne er billigere end de fleste 5G-abonnementer det første halve år. Så hvis du alligevel skifter jævnligt, er fiber både hurtigere og billigere i praksis.

1. Slå din adresse op, ikke udbyderens forside. Prisen for netop din vej kan afvige fra "fra-prisen" med flere hundrede kroner om måneden — på de adresser, vi målte, var Telenors laveste pris omkring 4 gange Hipers.
2. Sammenlign på første år. Kampagnemåneder × kampagnepris + resten af året × normalpris + oprettelse. Det er det tal, tabellerne her og adressesøgningen sorterer på.
3. Vælg hastighed efter behov, ikke efter reklame. 100–300 Mbit/s rækker til langt de fleste husstande, og forskellen ned til 1000 Mbit/s er ofte den største besparelse på hele regningen. Hvor får du mest Mbit for pengene regner det igennem.
4. Tjek, om routeren er med. Et router-gebyr på en månedsregning svarer til en dyrere kampagne.
5. Sæt en påmindelse, når kampagnen udløber. Normalprisen er 354 kr. i median — det er der, udbyderne tjener pengene. Skifter du, når bindingen udløber, får du en ny kampagne; bliver du, betaler du fuld pris.
6. Brug netejerens kampagner. Når et område er nyudrullet, sætter netejeren ofte tilslutningen til nul i en periode. Er du på en interesseliste, får du besked.

Til sammenligning: den dyreste normalpris i vores måling er 439 kr., den billigste kampagne 99 kr. Over 24 måneder er forskellen mellem det billigste og det dyreste realistiske forløb større end prisen på en ny bærbar. Det er ikke småpenge at regne rigtigt.

Fibernet er den eneste teknologi, hvor du kan regne med, at den hastighed, du betaler for, er den, du får — også i myldretiden og også opad. En 1000/1000-linje betyder, at et 50 GB spil er hentet på under ti minutter, og at et videomøde ikke hakker, fordi nogen andre i huset streamer i 4K. Linjen deles ikke med naboerne, og afstanden til centralen betyder ikke noget, som den gør på kobber.

Til gengæld er de fleste husstande ikke i nærheden af at bruge 1000 Mbit/s. Hvis fibernet skal være billigt, er det vigtigste valg derfor ikke udbyderen, men hastigheden. Vores erfaring fra målingen er, at spændet mellem 100 og 1000 Mbit/s hos samme udbyder ofte er større end spændet mellem udbyderne ved samme hastighed. Se hele fibernet-sammenligningen, hvis du vil have de aktuelle kampagner og vores vurdering af udbyderne — Hiper ligger højest på Trustpilot med 4,7 ud af 5.